Kurser & e-læring

Nationalt ID-center udbyder kurser og e-læring til samarbejdsmyndigheder

Kurserne har til formål at styrke myndighedernes kontrolindsats på ID-området

For at styrke kvaliteten af kontrolindsatsen på udlændingeområdet udbyder Nationalt ID-center kurser og e-læring til centerets samarbejdsmyndigheder i ID-dokumentvurdering og ansigtssammenligning.

Formålet med undervisningen og e-læringskurserne er at opkvalificere myndighedernes konkrete kompetencer i henhold til deres sagsområder og der igennem styrke deres muligheder for at vurdere identiteten på de personer, der fremlægger ID-dokumenter.

Udvalg af kurser og e-læring

NIDC tilbyder både fysiske standardiserede grundkurser og skræddersyede kurser målrettet myndigheders specifikke sagsområder. Du kan læse mere om indholdet af grundkurserne under afsnittene: Grundkursus i ID-dokumentvurdering, Grundkursus i vurdering af kopier af ID-dokumenter og Kursus i ansigtssammenligning.

E-læring udvikles på baggrund af, hvilke behov der er for kompetenceudvikling hos myndighederne.

Samarbejdsmyndigheder kan kontakte nidc@nidc.dk for mere information vedrørende kurser og undervisningstilbud.

Er I i tvivl om, hvorvidt jeres arbejdsplads er en del af centerets samarbejdsmyndigheder og har mulighed at benytte jer af NIDCs kursustilbud, kan I læse mere om bekendtgørelsen/samarbejdsmyndighederne under Samarbejdspartnere og referencegruppe.